Et liv uden sukker

Verdenssundhedsorganisationen kommer med en indtrængende advarsel. Læger forsøger at appellere til deres patienter. Og også medierne viser mere og mere drastiske billeder. Mens Verdenssundhedsorganisationen anbefaler 25 g sukker om dagen, indtager tyskere i gennemsnit 90 til 100 g. Der er således på tide at sætte spørgsmålstegn ved vores høje sukkerforbrug.

Er det muligt at leve sit liv uden sukker? Hvor kan vi nemt reducere vores sukkerindtag? Fungerer lækre opskrifter også uden sukker? Ernæringsekspert Stefanie Bürge fra Natural Health Coaching hjælper os med at finde svar på spørgsmålene.

Hvad ligger der bag ”den hvide gift”?

Allerede i 1972 udkom den visionære bog ”Pure, White and Deadly” af Dr. John Yudkin, hvor han beskriver konsekvenserne af et overdrevet sukkerforbrug. Da hans bog udkom, var Dr. John Yudkin årtier forud for sine kollegers videnskabelige resultater.

Men: Hvad er det egentlig, sukker gør ved vores krop, Stefanie?

Vores organer, muskler og celler er afhængige af sukker – det bliver brugt som brændstof. Men sukker betyder ikke nødvendigvis raffineret sukker: Vores krop kan sagtens få den energi, den har brug for, fra proteinprodukter, frugt og til dels grøntsager. Fedt og protein omdannes også til energi, men processen tager længere tid.

Vi har ikke brug for sukker for at overleve. Men vi behøver ikke at dæmonisere sukker med det samme. En dessert er trods alt godt for sjælen. Tværtimod er sukker skadeligt for vores helbred, hvis vi indtager det uden at tænke over det, ubevidst det og i store mængder.

Rent sukker, sådan som den f.eks. forekommer i læskedrikke, snacks eller sorbet, får blodsukkeret til at stige hurtigt. For at sænke blodsukkeret igen, frigives insulin. Insulin fremmer optagelsen af ​​sukker i vores celler, hvilket er livsvigtigt. Overskydende sukker lagres i kroppen. Store mængder sukker er lig med store mængder insulin. En hurtig stigning i blodsukkeret efterfølges typisk af et hurtigt fald i blodsukkeret, og det betyder, at vi bliver sultne igen.

Jeg taler tit med personer, der indtager drikkevarer tilsat sukker mellem måltiderne; f.eks. limonade eller frugtsaft. Disse drikkevarer giver også en stigning i blodsukkeret og frigivelse af insulin. Kroppen optager konstant energi og når aldrig til at nedbryde (fedt-)depoter. Hvis blodsukkerniveauet hele tiden svinger, kan det på sigt medføre overvægt og sygdom.

Er frugtsukker ligeså farlig som raffineret sukker?

Vi bliver ofte spurgt, om frugtsukker er ligeså ”slemt” som sukker.

Kan æbler og bananer sammenlignes med et stykke chokolade, Stefanie?

Det kommer an på formen. Naturligt forekommende frugtsukker, for eksempel i frugt, er slet ikke ”slemt”. Det skyldes også, at vi ikke indtager det i store mængder, så længe vi begrænser os til én frugt ad gangen. Det er noget andet med frugtjuice. De indeholder forholdsvis meget frugtsukker – i øvrigt et lignende antal kalorier som læskedrikke. Derfor bør vi højst drikke 200 ml frugtjuice om dagen.

Kunstigt tilsat frugtsukker er endnu farligere i store mængder end husholdningssukker, da det kan fremme en fedtlever.

Starten på et sukkerfrit liv

Det ville være bedre for vores kroppe, hvis vi altid gik efter sukkerfri mad. Det kræver dog meget viljestyrke at leve helt sukkerfrit. Sukker er en billig smagsgiver, og den er derfor meget populær i fødevareindustrien. Den hvide gift gemmer sig bag navne som malt, isomalt, bygmalt og skummetmælkspulver – det er ikke nemt at komme uden om de lede sukkerfælder.

Hvor skal man starte, Stefanie?

Jeg anbefaler, at man gennemfører en ”sukkerabstinens” i to til tre uger for at vænne smagsreceptorerne til mindre sødme. For at analysere vores egen spiseadfærd hjælper det at skrive alt ned, hvad der passerer vores læber, i tre til fire dage. Ja, selv sukkerholdige bolsjer eller tyggegummi. Forfatterne bliver ofte overraskede over deres egen ”dagbog”. Kan det virkelig passe, at jeg spiser alt det der?

Hvordan ændrer kroppen sig uden sukker?

Nu ved vi, hvorfor naturligt sukker er bedre, og at for meget sukker er dårligt for os.

Men hvilke andre fordele er der ved en sukkerfri kur? Og hvordan reagerer vores krop på manglen på sukker efter en vis tid?

Allerede efter de første par dage ser vi en positiv virkning. På grund af det mere stabile blodsukker aflastes stofskiftet og takker os med mere energi, som vi kan bruge i løbet af dagen. Desuden sover vi bedre, og vægten viser sandsynligvis allerede færre kilogram. Efter en måned forbedres hudens udseende. Vægttabet er nu mere synligt. Smagssansen bliver mere forfinet. Mange af os opfatter nu sødede fødevarer som alt for søde.

Talrige rapporter bekræfter, at det har en positiv effekt på vores helbred at undgå sukker. Der er også en ”bivirkning”: Eftersom sukker forårsager karies, beskytter vi også vores tænder i den sukkerfrie tid.

Gode råd til en sukkerfri kost

Hvilke fødevarer bør jeg absolut undgå?

Jeg er ikke tilhænger af principielle forbud. Jeg vil hellere anbefale en bevidst indtagelse. Der er dog én undtagelse: Jeg synes, at søde drikke – undtagen til underernærede mennesker – er meningsløse. De indeholder meget sukker i små mængder og frister folk til at indtage dem ubevidst. Desuden mætter de ikke, da de hverken indeholder fedt eller protein.

Hvad bør jeg være opmærksom på, når jeg køber ind?

Jo mindre forarbejdede produkterne er, jo sundere spiser vi. Hvad med yoghurt eller mysli: Hvorfor ikke lave dine egne sukkerfrie opskrifter?

Det er nemt at lave sin egen frugtyoghurt. Brug yoghurt naturel. Skær en frugt, du godt kan lide, i små stykker eller purér den, og bland den i yoghurten. Hvis det ikke er sødt nok, kan du tilsætte lidt stevia.

Mysli er også meget nemt at blande selv. Du kan blande havreflager, rosiner, kokosflager og en blanding af frø og opbevare det i en godt lukket dåse. Eller hvad med hjemmelavet granola?

Hvad hjælper mod sukkertrang?

Sødme fra frugt. For eksempel er friske eller frosne bær (hakkede eller purerede) med græsk yoghurt naturel en lækker, sund dessert.

I vores opskriftsdatabase finder du mange lækre opskrifter på sukkerfrie drikke, retter og desserter.