Kyllingespyd med spidskåls- og ærtesalat

Kyllingespyd med spidskåls- og ærtesalat
50 min.
314 kcal
SteviaSweet Flydende



Ingredienser til 4 portioner

Kyllingespyd
500 g kyllingebrystfilet
2 spsk (50 g) neutralt jordnøddesmør
1/2 dl kokosmælk
1/2 tsk stærk chilipasta
1 limesaft
1/2 tsk salt
20 dråber SteviaSweet Flydende

Spidskålssalaten
300 g spidskål
100 g ærter (friske eller frosne)
100 g kvark (evt. fromage frais)
1 tsk dijonsennep
2 spsk frisk dild
10 dråber SteviaSweet Flydende
1/2 tsk salt
  friskkværnet sort peber
Tilbage

Fremgangsmåde


Læg træspyddene i blød i koldt vand.Skær kyllingefileterne på langs i tynde strimler. Rør ingredienserne til marinaden sammen, og hæld halvdelen af den over kyllingestrimlerne. Bland godt, og lad dem trække i marinaden i 30 minutter. Imens laves spidskålssalaten.
 
Fjern de yderste blade på kålen. Skær kålen i fire stykker, og fjern den hårde stok. Snit kålen i tynde strimler. Rør ingredienserne til dressingen sammen med den fintsnittede dild. Kom dressingen og ærter ned til kålstrimlerne, og bland godt.Lad salaten trække i køleskabet og tilbered spyddene imens.
 
Tænd ovnen på 250 °C. Put kyllingestrimlerne på spyd, og læg dem på en bageplade. De steges øverst i ovnen i cirka 10 minutter, eller indtil kødet er mørt. Pensl de færdige kyllingespyd med resten af marinaden, og nyd dem sammen med kålsalaten.

Næringsværdi per portion

314 kcal
1318 kJ
39 Protein i g
10 Kulhydrater i g
13 Fedt i g